Ost

• De fleste danske oste er lavet af pasteuriseret mælk 
• Pasteurisering`s metoden bruges til at dråbe bakterierne
• Et løbe-enzym (kalciumklorid) tilsættes så mælken koagulere
• Nitrat tilsættes for at hæmme smørbakterierne og for at mindske luftudviklingen  
• Luftudviklingen bestemmer hullernes størrelse og mængde
• Ostens farve kommer fra den karotin, der findes i mælken
• Dåbsattest/deklaration = kaseinmærket 
• Alle oste presses - saltes - modnes
• 10 l sødmælk kan give 1 kg ost
• Fastost kaldes en Stukket ost
• + tegnet indikere tørstoffet i osten

Råmælkost 

• Råmælkost = uden pasteurisering af mælken 
• Heraf flere mælkesyrebakterier 
• Både mælkesyrebakterierne og fodredet har en indvirkningen i ostens smag
• Råmælkost er dyrt at producere da den har en øget hygiejneprogram

Vegetariske oste 

• Ikke så udbredt herhjemme 
• 80% af de engelske oste er vegetariske oste
• Vegetarisk ost kommer af at der generelt er blevet brugt osteløbe - som stammer fra komave
• I den vegetariske ost har man fundet frem til en svampeart kaldet Rhizomucor Meihei. som findes i græs, frugt og grønt

Skimmelost

• Hvidskimmeloste tilsættes skimmel udenpå
• Blåskimmeloste tilsættes blåskimmel inden i  

Umoderne/friske oste

• Flødeost
• Hytte ost
• Kvark
• Skyr
• Bruges umiddelbart lige efter fremstillingen. 
• Hytte ost kaldes også ustukket/fisket ost

Laktose intolerant vs. Mælkeallergi

• Laktose intolerant er folk der ikke tåler det mælkesukker der findes i mælken
• Mælkeallergi er folk der ikke tåler mælkeprodukter

Ost i madlavning

• Ost bruges til fire ting i madlavning; som smagsstof, fyld, gratinering, basis i visse desserter 
• Hårde Velmodne oste ( såsom parmesanost eller Gruyereost ) tåler højest varme derfor er disse oste mest populære i madlavning 
• Bemærk; smag først retten til efter du har tilsat den givende ost